MARIE HALD - PHOTOGRAPHER

PHOTOGRAPHER / Moment Agency

Sara Omar

'Selvom jeg har løsrevet mig fra volden, er den stadig en del af mit liv. Jeg lever med hemmelig adresse, og jeg skal være ekstra varsom med alt. Jeg er hele tiden på vagt – er der nogen, der holder øje med mit hjem eller de ruter, jeg kører? Jeg er blevet en detektiv i mit eget liv, og det er enormt psykisk krævende, for egentlig vil jeg bare gerne være til og eksistere som alle andre. At have løsrevet sig fra volden betyder ikke, at man er 100% fri resten af sit liv. I stedet kræver det, at man bruger sine sanser på en helt anden måde. Det er ligesom, hvis man bliver blind og skal lære at bruge sin følesans på en ny måde. Alt skal planlægges nøje. Der er tidspunkter på døgnet, hvor jeg f.eks. helst ikke skal gå ud. Jeg har hele tiden det her andet menneske med i min planlægning og i mine tanker, så jeg kan være ti skridt foran.'